Flere vejafgifter på vej
De forskellige vejafgifts-systemer rundt omkring i Europa påvirker kun i ringe grad trafikstrømme og trakfikmængder på motorveje og landeveje, oplyser DVZ.
Det viser en undersøgelse, som EU-parlamentet har bestilt. Den kan blandt andet fortælle, at den største virkning, som indførelsen af den tyske vejskat, Maut´en, har haft, er, at det hurtigere har fået transportfirmaerne til at udskifte deres ældre materiel med nyt og mere miljøvenligt.
Undersøgelsen anbefaler, at der skridt for skridt indføres forskellige vejafgifts-systemer, hvor afgiften afhænger af blandt andet vogntogets vægt, antal aksler, forureningsgrad, samt om der køres om dagen eller om natten.
[add:102]