Sydlandsk fest i traileren
Fem italienske chauffører havde taget hele den lange vej fra Norditalien til Lastbil Show Øst i Roskilde i sidste weekend for dels at hygge sig sammen – dels kigge på de mange flotte lastbiler på showet.
Italienerne kom fra Padova--området, der ligger nord for Venedig, og de havde gods med nordpå til Hamburg, hvorfra de fortsatte til Dyrskuepladsen i Roskilde.
I en af trailerne havde chaufførerne indrettet en hel lille restaurant, hvor også andre udenlandske chauffører kom forbi for at smage det gode, italienske chaufførkøkken og få en sludder om blandt andet de overfyldte europæiske rastepladser og køre-hviletider.
Du kan læse mere om det sydlandske besøg i næste udgave af Lastbil Magasinet, hvor vi bringer ekstra sider om det sjællandske show.