Cyklist slap uskadt fra påkørsel
En fodgænger, der trak en cykel, slap heldigt, efter at være blevet påkørt af en lastbil i et kryds i Rønne på Bornholm.
Ved ulykken, der skete onsdag, blev cyklen kørt over af lastbilens ene hjul. Fodgængeren havnede også under lastbilen, men blev ikke ramt af hjulet og slap uskadt fra uheldet, oplyser DR Bornholm.
”Det kunne være endt rigtig galt, hvis ikke chaufføren havde stoppet lastbilen med det samme,” siger vagthavende ved Bornholms politi til DR.[add:133]