To chauffører trafikdræbt
En varebil og en tankbil stødte i går morges af ukendte årsager sammen på Tingvejen ved Starup, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Begge chauffører måtte skæres fri af deres køretøjer.
En ambulancelæge konstaterede på ulykkesstedet, at begge chauffører var blevet dræbt ved sammenstødet.
Der var ikke andre mennesker i de to biler.
Kvinde dræbt
Senere på morgenen mistede en 35-årig kvinde livet, da hun var impliceret i en ulykke på Herningvej nord for Ølgod.
Kvinden kom kørende i sin personbil mod syd, da hun af ukendte årsager kom hun for langt over i den anden side af vejen og blev ramt af en modkørende lastbil.
Kvinden blev hårdt kvæstet kørt til sygehuset i Esbjerg med politieskorte, men døde kort efter af sine kvæstelser, oplyser DR Midt-Vest.