23948sdkhjf

Joan Hansen formand for DI Transport

Vognmand Joan Hansen, Hans Hansen Transport og Spedition ApS, Herning, er valgt som den første formand for det nyetablerede branchefællesskab DI Transport.

Samtidig tiltræder logistikdirektør i Carlsberg Danmark A/S, Bjarke Roost, og adm. direktør i Frode Laursen A/S, Thorkil Andersen, som viceformænd.

Joan Hansen har siden 1988 siddet i førersædet hos Hans Hansen Transport og Spedition ApS, og har sideløbende engageret sig i en række organisationer.

Hun har således været næstformand i arbejdsgiverorganisationen HTS, formand for Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, ATL og bestyrelsesmedlem i DTL. Efter sammenlægningen af HTS og Dansk Industri er hun blevet medlem af DI's forretningsudvalg og hovedbetyrelse.

Den samlede bestyrelse

Dermed ser bestyrelsen for DI Transport således ud:

Formand: Vognmand Joan Hansen, Hans Hansen Transport og Spedition ApS

Viceformand: Logistikdirektør Bjarke Roost, Carlsberg Danmark A/S

Viceformand: Adm. direktør Thorkil Andersen, Frode Laursen A/S

Adm. direktør Johnny Hansen, Arriva Skandinavien A/S

Transportdirektør Kai Just, Post Danmark A/S

Adm. direktør Susanne Larsen, Scandinavian Airlines Danmark A/S

Direktør Thorning Bonne Larsen, Bonne-AS

Adm. direktør Leif Stiholt, Stiholt A/S

Direktør Carsten Andersen, Lyngby Turistfart A/S

Divisionsdirektør Lars Vester, Falck Danmark A/S

Adm. direktør Kjeld Frederiksen, Danske Fragtmænd A/S

Adm. direktør Mogens Therkelsen, H. P. Therkelsen A/S

Taxavognmand Tommy Jensen

Adm. direktør Allan Larsen, Miljø Team A/S

Direktør John Bergholdt, Bergholdt A/S

DI Transport har 3.000 medlemsvirksomheder, og sekretariatet ledes af direktør Michael Svane.[add:102]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078