Storebælt bliver aldrig gratis
Transportfirmaer og andre trafikanter kan godt glemme alt om at passere gratis over Storebæltsbroen om 15 år, når de sidste renter og afdrag på broforbindelsen til 21,4 milliarder kroner er betalt.
Man kan godt indstille sig på, at den faste forbindelse bliver til en pengemaskine, der kan indbringe staten op til et par milliarder kroner årligt, skriver Berlingske Tidende.
Storebæltsbroen, der på lørdag fylder 10 år, er blevet en meget stor succes. Den stadig stigende trafik betyder samtidig, at broen er tilbagebetalt fire-fem år tidligere end oprindeligt beregnet.
Men:
»Det bliver næppe gratis at køre over Storebælt, da der fortsat vil være udgifter til blandt andet drift og vedligeholdelse af den faste forbindelse,« siger transportminister Carina Christensen til Berlingske Tidende
[add:127]