Positiv dæk-historie
Henrik M. Andersen, Auning har sendt denne kommentar til debatten om defekte dæk:
Pneu Laurent hedder de banedæk, som vi køber ved Euromaster, både trailer- og trækdæk.
Ud af ca. 80 stk. har der været 1 stk., som sprang nord for Aalborg, uheldigvis da der passerer en personbil, hvorved dør m.v blev beskadiget.
Euromaster sender en servicevogn fra Aalborg med et nyt dæk, de tager det gamle med og sender det til Randers. Ganske få dage efter kommer der besked om, at der var fejl i dækket, så alt ville blive betalt, det vil sige servicevogn, skade på trailer og personbil.
Jeg må indrømme, at jeg ikke troede, at de ville betale alt i alt ca. 15.000 kroner, men som det blev lovet fra begyndelsen, blev hvert et ord holdt.
Jeg har stor tillid til dækmærket og dækfirmaet, hvis uheldet er ude.
Med venlig hilsen
Henrik Andersen
Industrivej 12
8963 Auning