Protester mod dieselpriser
Med kilometerlange konvojer og tudekoncert i London og Wales har flere hundrede engelske lastbilchauffører demonstreret mod de høje dieselpriser.
Chaufførerne lammede mange steder trafikken totalt. Protesterne hænger sammen med, at den engelske regering, samtidig med eksplosionen i dieselpriserne, planlægger at øge skatten på brændstof. Det vil ifølge flere medier gøre, at mange engelske vognmænd må dreje nøglen om.
Oveni skal ejerne af ældre lastbiler snart betale mere i afgift, fordi deres biler forurener mere. De demonstrerende kræver en skattelettelse for vognmandserhvervet, og mange engelske politikere bakker op om synspunktet.
[add:119]