Tunnelrør lukkes
På grund af vedligeholdelse bliver det ene af Øresundsbroens tunnelrør lukket for trafik i to nætter mellem den 28. og den 30. maj, oplyser Øresundsbroen.
Lukningen indebærer, at trafikken dobbeltrettes i det andet tunnelrør, hvor trafikken mod Sverige møder trafikken mod Danmark.
Den første periode med dobbeltrettet trafik er 28.-29. maj, fra ca. kl. 21 til ca. kl. 5 om morgenen. I forbindelse med omlægningen om aftenen og om morgenen vil trafikken blive stoppet ved bommene til tunnelnedkørslen i cirka 20 minutter.
Natten mellem den 29. og 30. maj bliver den samme procedure med dobbeltrettet trafik gentaget i det andet tunnelrør.
[add:123]