Ny formand
Lars Barfoed, folketingsmedlem for De Konservative, næstformand for folketingsgruppen og finansordfører, er blevet udnævnt til formand for Rådet for Større Færdselssikkerhed.
Posten er ikke ukendt for Lars Barfoed. Det er nemlig anden gang, han sætter sig i formandsstolen. Sidst var fra den 22. maj 2002 til 21. februar 2005. Dengang afbrød han sin formandsperiode, fordi han tiltrådte som minister for familie- og forbrugeranliggender.
Lars Barfoed afløser Frederiksbergs borgmester Mads Lebech som formand. Det er Rådet, der indstiller en person til formandsposten, og justitsministeren der udnævner vedkommende for en tre-årig periode.
[add:123]