23948sdkhjf

Nogen løber på broen...

Husk at tage af sted i god tid, hvis du skal køre over Storebæltsbroen den 31. maj. 

Der er nemlig Broløb fra klokken kvart over tre til klokken 18.

Arrangørerne lover, at der ikke vil opstå bilkøer, som det var tilfældet med løbet over Lillebæltsbroen den 3. maj. 

”Vi bygger på erfaringer fra broløbet i 2005. Der var ingen alvorlige problemer, og ved betalingsanlægget i Halsskov var der på intet tidspunkt kødannelser,” siger John Jensen, afdelingschef i Sund og Bælt, til Fyens Stiftstidende. 

Løbet kan dog ikke undgå at påvirke trafikken. Der vil være en hastighedsbegrænsning på 70 kilometer i timen, og i de tre timer løbet varer, afvikles meget af trafikken i ét spor. 

Alle løbere, vagter og udstyr skal være væk fra broen inden klokken 18.[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063