Ingen fartkameraer på Øresundsbron
Fartbøller kan ånde lettet op. Der kommer ingen hastighedskameraer op på Øresundsbroen.
Ved flere hastighedskontroller er der ellers målt hastigheder på op mod 200 kilometer i timen på broen.
Det fik Øresundsbro Konsortiet til at søge Rigspolitiet om automatisk hastighedskontrol i Øresundstunnelen som forsøg.
Men svaret blev et nej.
”Politikerne har besluttet, at der kun kan opsættes kameraer ved en motorvej i forbindelse med et vejarbejde,” siger Helge Holbek, politiinspektør i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter til DR P4.
Ved den nyeste kundetilfredsheds-undersøgelse var andelen af kunder, der var decideret utilfredse med sikkerheden, steget fra 9 til 13 procent. Deres bekymring handler i høj grad om andre bilisters høje hastigheder.
[add:102]