Alt for få P-pladser i Tyskland
500 tyske vognmænd fra delstaten Thüringen er stærkt utilfredse med den tyske trafikminister Wolfgang Tiefensee.
»Hvis Tiefensee mener, at lastbiltrafikken for fremtiden skal begrænses til strækninger på 100 kilometer, jernbanen skal tage sig af alt indtil 400 kilometer, og alt andet skal overtages af flytrafik, hører alting op,« sagde en talsmand på vogmændenes årlige møde, skriver DVZ.
Vognmændene rettede også en skarp kritik af, at der er for få rastepladser langs de tyske motorveje. Der er i øjeblikket 21.000 parkeringspladser for lastbiler på rastepladserne, og det er planen at udvide antallet til 10.000 inden 2015.
Men vognændene mener, at det er alt for få, og at der er brug for mindst 30.000 lastbil-parkeringspladser i Tyskland, for at chaufførerne overhovedet kan overholde de skrappe køre- og hviletidsbestemmelser.
[add:15]