Hæder til lastbil-forhandler
Autohuset Vestergaard er ved en stor international kundeundersøgelse blevet kåret til den Volvo forhandler i Skandinavien med den bedste kundetilfredshed.
Autohuset Vestergaard er godt vant med 1.pladser. I 2007 blev Autohuset Vestergaard kåret som den Volvo forhandler med den bedste kundetilfredshed i Danmark. En udmærkelse som forhandleren også fik tildelt i 2006.
Den store kundetilfredshed er opnået i en periode, hvor der har været hektisk aktivitet i Volvo organisationen, og hvor Autohuset Vestergaard har solgt og leveret flere lastbiler end tidligere.
”Vi tænker i helheder og opfatter hele virksomheden som et team, der har et fælles mål: at gøre kunderne tilfredse. Og vi er glade for, at kunderne tager sig tid til at deltage i Volvos kundeundersøgelse. Det vil vi gerne sige dem tak for,” fremhæver eftermarkedschef Niels Tange Kristensen fra Autohuset Vestergaard.