Stor interesse for mesterskaber
Rigtig mange interesserede havde lørdag fundet vej til Odense Tekniske Skole i et fremragende forårsvejr, hvor Danmarksmesterskabet for transportlærlinge blev afgjort.
Medvirkende til det store rykind var også, at Odense Brandvæsen – som en del af programmet – viste, hvordan man frigør fastklemte passagerer.
Det skete efter, at en lastbil med en hastighed i omegnen af 50 km/t bragede direkte ind i to skrotbiler. Mange af tilskuerne var overraskede over, hvor voldsomt sammenstødet var, da glassplinter, karosseridele og andet fløj gennem luften – men selvfølgelig inden for behørig sikkerhedsafstand.
Ved redaktionens slutning var vindernavnene i konkurrencen, der arrangeres af Transportbranchens Uddannelsesråd, endnu ikke offentliggjort, men vi bringer resultaterne i morgen.
[add:38]