DSV køber finsk firma
DSV har købt aktiemajoriteten i det finske transportfirma Termoline.
Det var DSV Road Oy, der er en del af DSV-koncernen i Finland, som i går underskrev en aftale om DSV's køb af 57 % af aktierne i Termoline. Samtidig er der indgået en optionsaftale med henblik på at erhverve de resterende 43 % af aktierne inden for et år.
Termoline opererer primært inden for transport af varer, som kræver køling, herunder blomstertransporter. Derved udbygges DSV’s eksisterende Road division i Finland inden for nye områder.
Termoline realiserede sidste år en omsætning på 7,8 millioner Euro og fik et resultat af den primære drift på 0,5 millioner Euro.
DSV oplyser, at det er intentionen at integrere selskabet i DSV Road divisionen. Ledelsen forventer, at denne integration som følge af selskabets størrelse vil være tilendebragt i løbet af året.[add:117]