Her kommer der modulvogntog
Efter et møde i går mellem transportministeren og forligspartierne bag trafikforliget ligger det nu fast, hvilke havne og transportcentre, der kommer med i forsøget med modulvogntog.
Med finansloven for 2008 blev det besluttet at udvide forsøget med modulvogntog, og derfor er følgende havne og transportcentre nu også kommet med:
Aabenraa Havn, Gedser Havn, Grenaa Havn, Hanstholm Havn, Hundested Havn, Kolding Havn, Køge Havn, Odense Havn og Vordingborg Havn (Masnedø), Tietgenbyen Erhvervsområde (v. Odense), Herning-Ikast Transportcenter (HI Park), Horsens (Logistik Center Vest), Ringsted (Kærup Erhvervspark), Årslev Erhvervsområde (Århus), Brøndby (Priorparken, Industriparken og Park Allé), Uldum Erhvervsområde (vest for Horsens) og Hammelev Erhvervsområde (v. Haderslev).
De oprindelige
Følgende havne og transportcentre er omfattet af det oprindelige forsøg, som blev aftalt med trafikaftalen for 2007:
Havnene i Hirtshals, Frederikshavn, Aalborg Ø. (Grønlandshavnen), Esbjerg, Fredericia, Århus, Kalundborg, København, Helsingør og Rødby.
Transportcentre i Køge, Slagelse, Vejle og Padborg, samt kombiterminalerne i Høje Taastrup og Taulov.
Med aftalen sikres også, at de såkaldte svenske linktrailers kan anvendes i forsøget.
Det oprindelige forsøg påbegyndes i november 2008. Det nye udvidede forsøg vil blive gennemført og gradvist åbnet, sådan at det i hovedsagen er klar ca. et år efter åbningen af det oprindelige forsøg.[add:15]