Et dødsfald
Vognmand Bent Laugesen, Kærbølling, er død, 63 år gammel.
Bent Laugesen var vognmand i 45 år, idet han blev kompagnon med sin far i en meget tidlig alder. Det var en lille traditionel landforretning, som Bent Laugesen fik udvidet kraftigt gennem årene, blandt andet ved overtagelse af vognmandsforretningen Holger Buhl i Vejle.
Ved sin død havde Bent Laugesen over 30 biler i selskabet Bent Laugesen as, hvor også hustruen Inger og sønnerne Peter og Per arbejder.
Bent Laugesen var i mange år aktiv i organisationsarbejde gennem DTL.