Dansk pres på EU
Nye fælles EU-regler for dyretransporter med mere plads til dyrene og loft over transporttiden bliver måske forsinket på grund af skiftet på posten som sundhedskommissær, oplyser flere medier.
Den hidtidige kommissær, Markos Kyprianou, havde lovet et forslag i god tid inden udløbet af kommissionens embedsperiode i 2009, men han blev i februar udenrigsminister på Cypern og erstattet som kommissær af landsmanden Androulla Vassilieu.
Den nye kommissær er et ubeskrevet blad, også hvad angår holdningen til dyrevelfærd.
Danmark vil imidlertid opretholde presset for at få strammet EU-reglerne for dyretransporter.
»Hvis vi skal påvirke holdningen til dyretransporter på verdensplan, må vi begynde med os selv,« sagde Lene Espersen i sidste uge ved et samråd i Folketingets Europaudvalg.
[add:57]