Danske lastbiler farer vild i Sverige
At stole blindt på sin GPS i lastbilen kan gå rigtig galt.
Flere gange om ugen må beboere omkring Kanonvägen i Vilshärad nord for Halmstad nemlig hjælpe chauffører, der er faret vild på deres færd til Kanonvägen i et industriområde i Halmstad, skriver Trailer.se
Beboerne er godt trætte af at blive vækket tidligt om morgenen og af at få beskadiget deres fortove, fordi der ikke er plads til lastbilerne.
Fejlen er opstået, fordi vejen i industriområdet er så ny, at den ikke findes på GPS´er, der ikke er opdaterede for ganske nylig. Det gør vejen med samme navn i villakvarteret derimod.
Bilerne kommer fra blandt andet Danmark, beretter naboerne.
[add:120]