Ny i vognmands-bestyrelse
På generalforsamlingen i Sønderjyllands Vognmandsforening nyvalgtes vognmand Michael Jepsen, Vojens til bestyrelsen i stedet for vognmand Bjarne Jessen, Sønderborg, der ikke genopstillede.
Michael Jepsen er vognmand i 4. generation og startede egen virksomhed for 10 år siden med speciale i distribution af mælkeprodukter. Derudover beskæftiger firmaets 12 trækkende enheder sig bl.a. med transport af landbrugsprodukter og vejmaterialer.
Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Ole Bang Jensen, Haderslev som formand, Knud Erik Heissel, Gråsten som næstfomand og Michael Hansen, Løgumkloster som kasserer.
Desuden består bestyrelsen af Verner Jensen, Rødekro og Michael Jepsen, Vojens.
Sønderjyllands Vognmandsforening tæller 185 medlemmer i det tidligere Sønderjyllands Amt.[add:85]