Chauffør spærret inde i førerhus
En lastbilchauffør blev spærret inde i sit førerhus, da hans lastbil væltede om på siden i Lille Vildmose.
Ulykken skete mandag syd for Mou, oplyser P4 Nordjylland.
Ifølge Falck forsøgte chaufføren at undvige et rådyr, og chaufføren mistede kontrollen over lastbilen, som væltede om på siden. Lastbilen var lastet med sand.
Den uheldige chauffør kom kun lidt til skade, men havde brug for hjælp til at komme ud af bilen.