Vagtskifte hos Volvo Truck Center Århus
Der er foretaget vagtskifte hos Volvo Truck Center Århus.
Filialchef Nicholas Kjær er udnævnt til Commercial Truck Manager hos Volvo Trucks i Rumænien, og han afløses i Århus af Dan Gregersen, der har været tilknyttet afdelingen siden 2005.
Dan Gregersen (33) kom til Volvo-organisationen i 1991 og er oprindeligt uddannet lastbilmekaniker. I 2001 blev han værkfører hos Viking Lastbil i Viborg, og to år senere blev han tilknyttet filialens salgsafdeling. Dan Gregersen er netop blevet kåret til Årets Volvo Sælger 2007.
Fra en beskeden markedsandel blev Volvo Truck Center Århus markedsleder i Århus-området sidste år. Salget er seksdoblet, og markedsandelen er næsten blevet fordoblet inden for de sidste tre år.
Stor erfaring
Nicholas Kjær (33) har stået i spidsen for salget i Århus-området i den periode med stor succes, og han tager en god portion erfaring med i kufferten, når han rejser til Rumænien.
Nicholas Kjær blev ansat i 2001 som projektingeniør hos Volvo Lastvogne Danmark og blev siden ansvarlig for flådesalget. Da Volvo-importøren overtog nogle af de private forhandlerforretninger, blev Nicholas Kjær salgs- og marketingchef for det jyske marked.
Volvo Truck Center Danmark er opbygget med 10 filialer, som hvert har lokalt ansvar, lokal ledelse og er beslutningsdygtige i forhold til det daglige virke.
[add:102]