Lastbiler stødte sammen
Et sammenstød mellem to militære køretøjer gav trafikale problemer ved Lillebæltsbroen i går eftermiddag, oplyser DR Fyn.
En militær-konvoj var på vej fra Fyn mod Jylland. Men på selve broen kørte to lastbiler sammen. Der gik hul i den ene lastbils dieseltank, og det betød, at oprydningen efter uheldet var ganske omfattende.
Derfor var broen også på et tidspunkt helt spærret for trafik i retning mod Jylland.
Ingen kom til skade ved uheldet.
[add:102]