23948sdkhjf

Italienske vognmænd strejker

En række italienske vognmandsorganisationer har opfordret deres medlemmer til at gennemføre blokader frem til den 14. december.

Blokaderne startede i går, og ITD har fået meldinger om flere danske lastbiler, der blev fanget af blokadeaktioner ved bl.a. Padova, Bergamo, Verona, Brescia og Milano.

Derudover er der meldinger om lastvognsblokader ved en række betalingssteder langs det italienske motorvejsnet, herunder ved grænserne mellem Frankrig og Italien.

Stor opbakning

Ifølge ITD er baggrunden for aktionerne de italienske vognmænds utilfredshed med rammevilkårene i den italienske transportbranche.

Vognmændene klager bl.a. over stigende dieselpriser, og de efterlyser konkret et skattefradrag for virksomhedernes omkostninger. Vognmandsorganisationerne oplyser, at aktionerne møder stor opbakning blandt de aktionerende vognmænd.

Der har gennem længere tid været ført forhandlinger med repræsentanter for den italienske regering, men vognmændene mener nu, at samtalerne ikke fører til noget, hvorfor man har valgt at påbegynde aktioner nu. Der er dog aftalt nyt møde mellem de stridende parter i dag. [add:4]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047