Stop for automatisk trafikkontrol
Venstre har tilsluttet sig et konservativt forslag om at sætte permanente overvågningskameraer op på strækninger, hvor høj fart er årsagen til mange ulykker og tab af menneskeliv, skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Men prisen for at støtte forslaget er, at den automatiske trafikkontrol skal fjernes fra landevejene.
»Det lugter lidt af pengemaskiner, når varebilerne med kameraer triller ind til siden og noterer folk for hastighedsoverskridelser, hvor der ellers er sikkert at køre.
I fremtiden skal overvågede veje være med fast kamera på farlige strækninger, hvor der skiltes kraftigt om det og ellers udskrives bøder, hvis folk alligevel ikke kan finde ud af det,« siger Kristian Pihl Lorentzen, trafikpolitisk ordfører for Venstre til Viborg Stifts Folkeblad.
[add:4]