Håndsrækning til Padborg-vognmænd
Der er tilsyneladende hjælp på vej til vognmændene i Padborg, oplyser DR Syd.
Fra nytår skal de mange transportfirmaer i Padborg enten køre til Tønder eller Haderslev for at få udleveret nummerplader, og det er en fordyrende omkostning, siger Mogens Therkelsen, formand for ITD.
Men Aabenraa Kommune tilbyder nu at udlevere nummerplader fra borgerservice.
Tilbudet vil betyde, at virksomheder i grænseområdet ikke behøver at køre til Tønder eller Haderslev for at hente nye nummerplader, når motorkontoret lukker ved årsskiftet.
Aabenraa Kommune har borgerservice i Aabenraa, Bov, Tinglev, Rødekro og Felsted.
[add:85]