23948sdkhjf

Biodiesel fremstillet af affald

Biodiesel fremstillet af slagteri- og husholdningsaffald er lige om hjørnet, hvis man skal tro arrangørerne af et møde, der holdes tirsdag i næste uge på Danmarks Tekniske Universitet.

Her søsættes projektet "Waste to Value - 2. generations biodiesel til transportsektoren".

[add:37]

Det er virksomhederne Daka a.m.b.a., Grundfos A/S, OK a.m.b.a. og Dinex Emission Technolgy A/S, der sammen med Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet står bag projektet og finansierer størsteparten af det totale budget på 26,2 mio. kr. Resten - 10,3 mio. kr. - kommer fra Rådet for Teknologi og Innovation.

Er i fuld gang

Hos Daka i Løsning ved Horsens er man allerede i gang med at etablere et fuldskalaanlæg, der kan omdanne restprodukter fra slagterierne og landbruget til biodiesel. Anlægget vil være produktionsklart ultimo 2007 og have en kapacitet på 50.000 t/år.

[add:38]

Hos Grundfos opbygges et pilotanlæg til superkritisk konvertering af våd biomasse til biodiesel.

DTU skal stå for udvikling af nye typer fastfasekatalysatorer, der gør det muligt effektivt at omdanne animalske restprodukter og våde spildprodukter til 2. generations biodiesel.

Specielle filtre

I den anden ende af forsyningskæden ligger benzin- og energiselskabet OK, som forventer at være et af de første energiselskaber i landet, der kan forsyne primært transportsektoren med miljøvenligt brændstof i form af 2. generations biodiesel.

Dinex Emission Technology vil udvikle dieselpartikelfiltre, der er tilpasset de nye 2. generations biodieselprodukter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.05