Dachser på opkøb
Dachser er på opkøbstogt i de hastigt voksende økonomier i Brasilien, Kina og Indien.
Den verdensomspændende logistikvirksomhed har købt 50 pct. af Indiens førende udbyder af logistikløsninger, AFL.
Opkøbet giver kontante fordele for de danske virksomheder, der har transportopgaver til og fra Asien, lyder meldingen fra Dachsers danske hovedsæde i Hvidovre.
[add:67]
Målrettet ekspansion
Virksomheden i Indien kommer til at hedde AFL Dachser og får hovedkvarter i Mumbai i Indien med 495 medarbejdere.
Dachser-koncernen har dermed 15.000 ansatte fordelt på 256 kontorer over hele verden. Heraf 320 medarbejdere i Skandinavien. I Danmark er der afdelinger i Hvidovre, Kolding og Nørresundby.
”Indien er en af verdens hastigst voksende økonomier med vækstrater på over 10 pct. Samtidig er det helt afgørende, at vi er solidt forretningsmæssigt forankret i et land med over én milliard indbyggere”, forklarer Manager Jesper Johansen fra Dachser.
Han fremhæver, at Dachser nu får bedre kontrol med hele vareflowet og adgang til et netværk på 400 transport- og logistikcentre samt 46 high tech lagerhoteller med strategisk vigtige placeringer i Indien.
[add:71]
Brasilien og Kina
Det aktuelle opkøb i Indien kommer i direkte forlængelse af Dachsers ekspansion i Brasilien, hvor koncernen lige har købt 50 pct. af Logimasters. Den brasilianske ekspansion giver Dachser en placering i 12 strategisk vigtige byer i Brasilien – bl.a. Sao Paulo, Rio de Janeiro og Porto Alegre.
Dachser har også netop åbnet sit 14. kontor i Suzhou ved Kinas østkyst. Dermed dækker Dachser det store og hastigt voksende handelsområde omkring Shanghai.