Risikerer bøder for kørsel med svin
En vognmand og hans chauffør kræves idømt bøder på hhv. 5.000 og 3.000 kroner for at overtrådt dyreværnsloven.
Det er politiet i Kolding, der mener, at der var for mange grise ombord på en tur fra Nordjylland til Kolding. Ved ankomsten til Kolding Eksportmarked var der 580 grise på ladet, mens det ifølge dyrlægen på stedet kun var tilladt med 444 grise.
[add:69]
Vognmanden og chaufføren har forklaret, at landmanden havde oplyst, at grisene vejede betydelig mindre end det dyrlægen fandt ud af.
Ifølge Jydske Vestkysten har vognmanden og chaufføren forklaret, at grisene havde det godt på turen og ikke led overlast. Ifølge politiet skulle der imidlertid have været meget mere plads til grisene.