DAF sodfilter til eftermontering
DAF Trucks introducerer nu et sodfilter til brug i CF- og XF-modeller monteret med Euro 3-motorer. Filteret giver 50 % reduktion i sodpartikel-emissioner, oplyser fabrikken.
DAF bruger et 'passivt' sodfilter til eftermonteringen — både ved 9,2 liter PE og 12,6 liter XEC Euro 3-motorer. Filteret består af en korrugeret metalfolie og et porøst metaltæppe, der opsamler sodpartiklerne.
[add:66]
Ifølge DAF Trucks er fordelene ved det passive sodfilter, at det ikke kan blive tilstoppet, og at det ikke har nogen negativ indflydelse på brændstofforbrug og pålidelighed. Desuden er sodfilteret vedligeholdelsesfrit.
DAF leverer filteret indbygget i en lydpotte i rustfri stål for at sikre optimal brugslevetid.