Varebil påkørte blokvogn
Storebæltsbroen blev natten til fredag sidste uge lukket for al trafik i østgående retning.
Det skete, fordi en varebil stødte sammen med en særtransport på højbroen ca. 300 meter fra betalingsanlægget på Sjælland, skriver Fyens Stiftstidende.
En 70-årig mand fra Stenløse på Sjælland, der var kørende i en varebil, ville overhale særtransporten, der havde en tysk chauffør bag rattet.
[add:4]
Af uforklarlige årsager kørte den 70-årige mand ind i siden på den tunge blokvogn flere gange. Til sidst røg varebilen ind i midterautoværnet.
Manden blev hårdt kvæstet, men er uden for livsfare.