23948sdkhjf

Alle går fri efter lastbiluheld

Ingen kan straffes efter en voldsom kollision sidste år mellem et tog og en lastbil ved Pederstrup på Fyn, skriver Fyens Stiftstidende.

Ved uheldet skete der voldsomme skader på både toget, lastbilen og bom- og signalanlægget ved jernbaneoverskæringen.

Politiet vurderer nu, på baggrund af en havarirapport, at der hverken er beviser, som kan dømme den tyske lastbilchauffør eller lokomotivføreren.

Toguheldet skete, da lastbilen skulle svinge ind ad en lille vej, som løber langs med skinnerne lige efter overskæringen.

Lastbilen kom ikke rigtigt rundt i svinget og var kørt fast med anhængeren ude over sporene, da bommene begyndte at gå ned, hvorefter toget kolliderede med lastbilen.

Ovenpå uheldet indførte politiet svingforbud for lastbiler på stedet, så lignende situationer undgås.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062