To Volvoer til Vejle
Vejle Tekniske Skole har købt to nye lastvogne af Volvo Truck Center Danmark A/S.
For at sikre at fremtidens lastvognsmekanikere bliver uddannet i den sidste nye teknologi, har Vejle Tekniske Skole købt to nye lastvogne af Volvo Truck Center Danmark A/S.
Der er tale om en Volvo FH16 660 og en Volvo FM380. Begge lastvogne repræsenterer den nyeste lastvognsteknologi og er udstyret med I-Shift, EBS bremser og Dynafleet flådestyringssystem.
Volvo stiller derudover professionelle undervisere til rådighed i særlige emner i alle uddannelsens hovedforløb.
For at påbegynde en mekanikeruddannelse kræver det et grundforløb, som kan tages på de fleste tekniske skoler i Danmark. Mekanikeruddannelsen varer 3½ år og er bygget op omkring 7 hovedforløb. Hvert hovedforløb har en varighed på 5 uger. Når lærlingen ikke er i skole, arbejdes der på værkstedet med de fag, der blevet undervist i på skolen.
Volvo havde stor søgning på sin stand Udannelsesmessen, Uddannelse uden grænser i Herning. Søren Bach fra Volvo fortæller her de potentielle mekanikere om Volvos mekanikeruddannelse.