23948sdkhjf

Ivecos sorte ridder

Den store lastbilproducent, Iveco, gav i går ved et stort anlagt pressemøde i Monte Carlo i Monaco en forsmag på en ny og forbedret udgave af førerhuset på koncernens store flagskib, Iveco Stralis.

Der var dog ikke lejlighed til at kigge inden for i førerhuset, som ifølge kilder er ændret en hel del.

Trækkeren præsenteres først nærmere i løbet af de næste måneder, men det første indtryk vidner om, at Iveco også har faceliftet det ydre.

[add:4]

Iveco har i øvrigt planer om at lade den nye Stralis få verdenspremiere for en større offentlighed på transportmessen i Herning i marts, forlyder det.

I anledning af præsentationen var førerhuset lakeret sort som nattens dronning, hvilket samtidig er en markering af, at Iveco netop har indgået en større, verdensomspændende sponsoraftale med det new zealandske rugby-landshold, All Blacks, der har en imponerende sejrsstatistik.

”Vi vil være vindere, og alle de værdier, som All Blacks står for, går vi også ind for,” sagde Iveco´s topchef, Paolo Monferino, ved præsentationen af sponsoraftalen.

Pænt overskud

I øvrigt kan Iveco præsentere et pænt overskud for 2006, og målet for den Fiat-ejede koncern er at opnå et tocifret milliardoverskud senest i 2010.

Fokus for Iveco er i de næste år på branding, altså at gøre Iveco-navnet mere kendt og løfte navnet op blandt verdens kendte mærkevarer. Det håber man at kunne opnå ved millionaftalen med rugbylandsholdet.

Du kan læse mere om Iveco i næste udgave af Lastbil Magasinet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063