Debat: Unødig frygt for modulvogntog
Onsdagens artikel "3F kræver uddannelse til megavogntog" får denne kommentar med på vejen af Claus Lynge, Aalborg:
"Jeg synes, at Leif Rasmussens udtalelse om, at modulvogntog er farlige lastbiler, er en total selverkendelse af, at 3F udtaler sig negativt uden noget som helst belæg.
Disse FARLIGE LASTBILER har altså også bremser og tillige med flere aksler til at bremse med, ved fuld udnyttelse af totalvægt på 60 ton bliver gennemsnitligt akseltryk endog lavere.
[add:61]Jeg kan virkelig ikke se, hvorfor disse modulvogntog skulle forårsage flere alvorlige ulykker.. har de da det i Sverige og Finland?
Jeg mener, at det er en unødvendig frygt. Derimod skulle 3F måske besøge landets køreskoler og så se, om de lastbiler, der bliver stillet til rådighed, egentlig er tidssvarende."
Claus Lynge
Stationsmestervej 67
9200 Aalborg SV