Stadig lukket på Zinnwald
Grænseovergangen Zinnwald/Cinovec vil fortsat være lukket for transporter fra Tyskland mod Tjekkiet, oplyser ITD.
Grænseovergangen har i næsten hele 2006 været lukket for transporter fra Tyskland mod Tjekkiet for lastbiler over 12 tons tilladt totalvægt. Grænsen skulle have været åbnet i december 2006, hvor også den nye motorvej forventedes åbnet.
Åbningen er ikke sket og udskydes efter al sandsynlighed til marts i år.
Alternative grænseovergange er: [add:65]Schönberg/Vojtanov eller Neugersdorf/Rumburk. Grænseovergangen Reitzenhain/Hora sv. Sebestiana er kun åben for regional transport og kan ikke benyttes ved transporter til Tjekkiet.