23948sdkhjf

Nytårsudtalelse fra DTL

Dansk Transport og Logistik (DTL) har udsendt denne nytårsudtalelse:

"2006 blev et dyrt år for den danske transportbranche. Her tabte branchen produktivitet i stor målestok – med chaufførmangel, højere omkostninger, vanskeligere fremkommelighed og større ventetider på leverancer som nogle af konsekvenserne.

Det skal der rettes op på i 2007, bl.a. gennem politiske beslutninger, som er et moderne, effektivt samfund værdigt. Få nedsat de voldsomme bødestørrelser, som intet har med trafiksikkerhed at gøre, og få lagt planerne om overhalingsforbud på to-sporede motorveje på hylden – det er dér, de hører hjemme.

Vi har generelt set en meget dygtig, moderne og effektiv transportbranche i Danmark. Men den er kommet under pres, fordi mange politikere hidtil har set transporten som noget, der skal begrænses, og ikke som et erhverv.

Politisk hetz

I dag føler mange i branchen sig udsat for politisk hetz, og derfor har vi i årets løb set frustrerede reaktioner, som viser, at citronen er presset til det yderste. Men politikernes syn på transporterhvervet er måske ved at vende - det synes jeg, at vi her sidst på året har set tilløb til med indførelse af modulvogntog og med justitsministerens villighed til at få pillet ligtornene ud af bødekataloget i forbindelse med køre- hviletid.

Vi håber også, at politikerne vil lytte til de forslag, som til sommer vil blive præsenteret af Infrastrukturkommissionen, hvor DTLs adm. direktør Erik Østergaard som medlem taler transporterhvervets sag.

Se på trængslen

Det er bydende nødvendigt at se på trængslen, hvad en rapport, der i år blev udarbejdet af Danmarks førende trafikforskere, også pegede på. Den forudså, at om 25 år vil Danmark være et trafikalt mareridt.

I 2025 vil tabt arbejdstid på vejene koste 30 mia. kr. pr. år, og i 2030 bliver det så vanskeligt for pendlerne at nå på arbejde, at samfundet vil miste tre gange så mange penge på trafikkøer og tabt arbejdstid, som trafikken koster i dag. Det tjener ikke et velfungerende samfund ikke at gøre noget alvorligt ved de perspektiver.

Allerede i dag koster det samfundet mindst seks mia. kr. årligt, at der er trængsel."

Anker M. Jensen
Formand for Dansk Transport og Logistik indtil 1. januar 2007

[add:64]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125