Dræbt i ulykke på Farøbroen
Ved middagstid i går kørte en lastbil op i en punkteret bil, der holdt i nordgående retning på Farøbroen. Føreren af den havarerede bil blev dræbt, oplyser TV2 Øst.
Føreren af den punkterede bil var stået ud af bilen for at skifte dæk. Der er ikke noget nødspor på Farøbroen, så selv om bilen holdt helt inde i siden, var en meter af bilen ude på vejbanen.
Mens føreren af bilen var ved at skifte det punkterede dæk, kørte en lastbil direkte ind i bagenden på bilen, og manden, der var ved at skifte dæk, blev dræbt.