23948sdkhjf

Stolen står tom efter Therkelsen

Der kommer ikke et nyt medlem af DTL’s bestyrelse, efter Mogens Therkelsen, Padborg har valgt at udtræde midt i valgperioden.

Therkelsens suppleant, Jørgen Rørby Johansen, Herlufmagle, har meddelt DTL, at han ikke ønsker at indtræde i bestyrelsen.

»Det har vi taget til efterretning, og så fortsætter vi med et medlem mindre i bestyrelsen, indtil den ordinære generalforsamling næste forår,« siger DTL’s formand Anker M. Jensen til Lastbil Magasinet.

Formanden erkender, at det er en ret usædvanlig situation at stå uden suppleant til en bestyrelsespost:

[add:4]

»Det har jeg aldrig tidligere oplevet i mine mange år med bestyrelsesarbejde. Men ifølge vedtægterne skal vi fortsætte med en reduceret bestyrelse,« siger Anker M. Jensen.

Mogens Therkelsen er formand for ITD, hvor Jørgen Rørby Johansen er bestyrelsesmedlem. Deres udtræden af DTL’s bestyrelse er bl.a. en konsekvens af, at ITD har udmeldt sig af DTL. ITD har valgt at tilslutte sig HTS-A, mens DTL har valgt HTS-I, som nu er en del af den nye, store organisation Dansk Erhverv.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062