Kvinde dræbt i trafikulykke
En 30-årig kvinde fra Randers døde mandag aften af de kvæstelser, hun pådrog sig, da hendes bil blev ramt af en lastbil, skriver Ritzau. Hun døde kort efter, hun ankom til Odense Universitetshospital.
Kvinden havde vigepligt i krydset, men overså tilsyneladende lastbilen. Ulykken skete ved Ringe på Midtfyn.