Svar til Frank Vestergård
FDL's næstformand Christian Jensen, Asaa har sendt en kommentar til tirsdagens indlæg fra Frank Vestergård (FV), der mener, at man på stormødet i Fredericia blev enige om at skulle stoppe kørslen fra den 20. november, hvis Lene Espersen ikke kom med noget konkret senest den 16. november.
Christian Jensen skriver:
"Det er dybt tragisk - i den her situation mest for IA Gruppen, hvis FV har et tilhørsforhold der - men da også i allerhøjeste grad for FV selv. Men skal man være blid, så vælger jeg at tro, at FV har misforstået en del i den her situation. Det må vi så prøve at få rettet på.
Jeg formoder, du selv var til mødet i Fredericia, siden du henviser dertil. Hvis du så på dette møde havde forstået konklusionen, så ville du være gået derfra med den klare opfattelse, at mødet havde pålagt FDL og IA Gruppen at gøre følgende:
Vi skulle rette en klar og kraftig henvendelse til ministeren og kræve en klar tilbagemelding inden 8-10 dage om, at ministeren skulle være villig til at indkalde til et nyt forhandlingsmøde.
Nu er jeg absolut ikke en af dem, der pladask falder på halen for en minister for personens skyld som sådan. Men hvorom alt er i denne her situation, så har ministeren altså opfyldt vores krav fra mødet i Fredericia plus lidt mere, nemlig allerede sammen med det opfyldende svarbrev inden for den fastsatte frist, at vedlægge en indbydelse til et møde allerede d. 22. november.
[add:38]
Ministeren kunne lige så godt bare have svaret bekræftende på vores brev og så lovet at komme tilbage senere med en mødedato, som meget vel kunne have været mere end to uger ud i fremtiden.
Og hvad kunne vi så have sagt til det. Nu i morgen (i dag, red.) er vi fremme ved startsnorene, og det, der er aftalt som et ultimativt krav fra FDL, og så vidt jeg er orienteret også fra IA Gruppens ledere, så skal ministeren handle meget kontant og opfylde vores ultimative krav om at love, at forhandlingerne om et nyt bødekatalog køres i højeste tempo.
Ligeledes skal ministeren under dem hende givne muligheder sætte det nuværende bødekatalog på stand by og ændre tilsvarende på politiets forhåndsordre vedrørende samme, indtil et revideret bødekatalog / ændringsforslag hertil kan fremsættes med henblik på vedtagelse i Folketinget snarest muligt.
Skule mødet mod vores forventning ende med et negativt resultat, så er der en stående aftale mellem de parter, der i lørdags i enighed foranledigede konflikten udsat, at så er det jo naturligt, at den 20. nov. bliver til den 27. nov.
Så lad være med at sprede den tåbelige opfattelse, at ministeren erblevet stillet anderledes, grundet at FDL og IA Gruppen og Højhus Gruppen har handlet som ordholdende demokratiske forhandlingspartnere.
Alle vognmænd og chauffører sidder klar ved SMS tasterne, når onsdagens møde med ministeren er kendt, for at melde resultatet ud.
Så selv om dit indlæg bærer præg af, at du helst ville konflikten alene for konfliktens skyld, så skal man da ikke være skuffet over, at det indtil nu til fulde er lykkedes at opnå det vi har ønsket, ved forhandlinger og dialog.
Så forhold dig loyalt til det, du selv har været med til at sende dine ledere i byen med. Sådan fungerer resultatsøgende demokrati nu engang.
Vi håber for alles vedkommende, at mødet i morgen (i dag) også giver os det ønskede resultat, så både du og jeg på sigt (kort) får tryggere og mere retfærdige arbejdsvilkår at arbejde under."
Christian Jensen
Gerå Engvej 65
9340 Asaa