23948sdkhjf

3F: Danske vognmænd ikke dårligere stillet

Konsulent Kurt Hedemand, 3F kommenterer her torsdagens artikel "Advarsel mod østaftalen", hvor chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, HTSI
udtrykker bekymring for udsigten til en forlængelse af østaftalen.

Kurt Hedemand skriver:

"Jesper Højte Stenbæk´s påstand er i artiklen, at danske vognmænd, som udfører international transport, er dårligere stillet end andre erhverv i landet.

Påstanden er direkte usand, østaftalen åbner netop op for, at alle danske arbejdsgivere kan ansætte EU-borgere fra de 10 nye medlemslande. Som en særlig beskyttelse af borgerne fra de 8 nye østlande kræves der i overgangsordningen (østaftalen) blot, at der ansøges om arbejdstilladelse for den enkelte ansatte.

Dette først og fremmes for at sikre, at chaufføren behandles på samme vilkår som en tilsvarende dansk chauffør, men også for at modvirke urimelig konkurrenceforvridning mellem HTSI's egne medlemmer.

Samme krav

Kort sagt, såfremt EU-borgeren fra et af de nye medlemslande er chauffør på en dansk indregistreret bil, ja så kræves der arbejdstilladelse. Nøjagtigt samme krav som der stilles til øvrige danske virksomheder, der ønsker at beskæftige borgere fra de nye østeuropæiske medlemslande.

Jesper Højte Stenbæk er især bekymret for konkurrencen fra de øvrige EU-lande, som måske har andre regler, men denne konkurrence er absolut ikke af nyere dato, og slet ikke forårsaget af den danske østaftale. F.eks. har både Tyskland og Østrig væsentligt strammere regler end de danske.

Ingen danske transportvirksomheder behøver at mangle danske chauffører, såfremt de behandler chaufføren anstændigt. Og vil de alligevel søge folk i det øvrige EU - ja, så er de også velkommen til det, blot de overholder gældende regler og lovgivning."

Kurt Hedemand
Konsulent 3F
Kampmannsgade 4
1790 København V

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063