Sammenlignende test af lastbiler
Den årlige sammenlignende test af tunge lastbiler, Importers Trophy, blev afviklet i weekenden.
Alle syv vesteuropæiske lastbilmærker, der importeres til Danmark, deltog i testen, som i år drejede sig om to-aklede eksporttrækkere.
Importers Trophy går ud på, at chaufførerne på skift kører i de forskellige lastbiler. Umiddelbart efter hver køretur udfylder chaufføren et pointskema, hvor han giver bilen karakter på en lang række punkter.
Årets vinder
Årets vinder blev Mercedes-Benz med en Actros 1844 LS. Bilen tilhører Rødby Autotransport og er leveret af Henry Petersen A/S i Nykøbing Falster, som ved testen var repræsenteret af Jesper Poulsen. Bilens faste chauffør er Palle Kyhn.
Importers Trophy arrangeres af Lastbil Magasinet. I næste nummer af bladet, der udkommer 3. april, er der en fyldig reportage fra arrangementet med blandt alle testresultater.