23948sdkhjf

To motorveje åbnes i år

Vejdirektoratet har nu fastlagt datoerne for fire vejåbninger i andet halvår af 2006, herunder to motorvejs-strækninger.

Vejdirektoratet bygger en fire-sporet motorvej fra Holbæk til Tuse i forlængelse af den eksisterende motorvej, og tirsdag den 15. august åbner strækningen Langerød-Tuse N. I 2009 begynder Vejdirektoratet anlægsarbejdet med en motortrafikvej fra Tuse til Vig, der ventes at stå færdig i 2012.

Lørdag den 16. september åbnes de to første delstrækninger på motorvejen mellem Odense og Svendborg. Det drejer sig om Odense-Ringe og Ringe-Kværndrup. Hele projektet ventes at stå færdigt i 2009.

Vejdirektoratet bygger nye højklassede veje nord, øst og syd om Herning. Arbejdet er delt i fire etaper, og 1.etape (Gjellerup Lund - Høgild (rute 18) og Vardevej - Herning Øst (rute 15) ) og 2. etape (Sinding - Gjellerup Lund (rute 18) åbnes lørdag den 7. oktober. De to etaper udgør i alt 25 km, heraf 15 km motorvej og 10 km motortrafikvej. Hele projektet ventes at stå færdigt i 2008.

Endelig åbnes Nors omfartsvej fredag den 17. november. Vejen skal aflaste Nors by for den tunge gennemkørende trafik til og fra færgehavnen i Hanstholm. Samtidig skal vejen øge trafiksikkerheden på strækningen og øge fremkommeligheden for trafikken mellem Hanstholm og Thisted.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062