23948sdkhjf

Nyt firma med i Transportgruppen

Billund Express bliver fra påske en del af det landdækkende dag-til-dag distributionssystem Transportgruppen A/S.

Vognmand Bo Gaardsvig Vilstrup oplyser, at Billund Express overtager Transportgruppens kørsel i det, man kalder distrikt 70 + 71, som primært dækker byerne Juelsminde, Vejle, Fredericia og Billund.

K. Hansen Transport AS i Vejen har hidtil stået for opgaven, og de to firmaer vil i fremtiden komme til at samarbejde.

Fem nye biler

Bo Gaardsvig Vilstrup siger, at Billund Express længe har ønsket at udvide forretningsområdet udover luftfragtgods til også at omfatte fragtgods, lager og out-sorting.

[add:13]

Billund Express har siden starten af 1990 arbejdet med luftfragtgods og har i dag en varieret vognpark af alle størrelser.

I forbindelse med medlemskabet af Transportgruppen A/S er der indkøbt yderligere 5 nye trækkere og 8 trailere, så vognparken nu er oppe på 30 kørende enheder og 22 trailere i forskellige udformninger.

Søger medarbejdere

Billund Express kommer ligeledes til at råde over eget lager, hvorfra der fremover vil tilbydes lagerhotel, containertømning og lignende.

Bo Gaardsvig Vilstrup oplyser, at firmaet på grund af de nye aktiviteter skal udvide medarbejderstaben med 15 mand, som skal findes inden for kort tid.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078