Indvielse af Danmarks længste synshal
Danmarks længste synshal ved Transportcenteret Stop 39 i Slagelse blev indviet i lørdags ved et åbent hus arrangement.
Her var der blandt andet lejlighed til at se en demonstration af Vestsjællands Bilsyns nye rullebremse, der kan afprøve store køretøjers bremsepræstation uden læs.
[add:15]
De fremmødte branchefolk blev også præsenteret for Vestsjællands Bilsyns nyindkøbte sættevognstrækker, der for fremtiden servicerer vognmændene fra den såkaldte "Drop Down" række.
Her kan vognmændene stille deres sættevogne hele døgnet og efterfølgende kontakte Vestsjællands Bilsyn for aftale om afhentning. Køretøjerne bliver således synet uden tidsbestilling, uden læs og uden vognmandens tilstedeværelse.
600 mødte op til weekendens arrangement, hvor Vestsjællands Bilsyns også markerede virksomhedens 1-års fødselsdag.