Vognmænd får endnu en jurist
Flere og flere eksportvognmænd får brug for erhvervsjuridisk bistand, og det har fået vognmændenes organisation ITD til at ansætte endnu en jurist.
Det drejer sig om Jane Aakjær Madsen, som pr. 1. februar er ansat i foreningens sekretariat.
Jane Aakjær Madsen er 27 år, bor i Kollund og er uddannet cand.jur. fra Århus Universitet. Hun kommer fra en midlertidig stilling som personalekonsulent ved Esbjerg Kommune.
Den nye jurist skal sammen med ITD’s hidtidige juridiske medarbejder Birthe Boisen bistå medlemsvirksomhederne med juridisk sagsbehandling, her-og-nu rådgivning, samt information om relevante juridiske forhold.