Logitrans køber op
Logitrans A/S i Ribe har overtaget hele ejerskabet af datterselskabet Logitrans Tyskland, der blev grundlagt i 1999. Hidtil har det danske moderselskab ejet 50% af aktierne i det tyske selskab.
»Med overtagelse af det tyske datterselskab kan vi nu selv beslutte vores strategier og derved udnytte potentialet i Tyskland og mulighederne for samarbejde med det danske moderselskab optimalt,« udtaler direktør og ejer af Logitrans, Erling Pedersen. »Det tyske marked er efter nogen tid med stilstand nu igen på vej frem, og vi forventer, at trenden fortsætter. Det er derfor vigtigt for os, at vi er klar til at følge med, når det går rigtig løs,« fortsætter han.
Logitrans producerer stablere, højtløftere og pallevogne. Virksomhedens produkter markedsføres og sælges i Danmark af NP Trucks i Horsens og Roskilde.[add:17]