Lastbilchauffører slukker brand
To lastbilchauffører måtte pludselig optræde som brandmænd, da de passerede et hus, der stod i brand. Det skete sidste uge i Winchester i den amerikanske stat Kentucky, skriver eTrucker.com.
De to chauffører kørte tidligt torsdag morgen forbi et hus, hvor der var opstået ild, men ved hjælp af deres ildslukkere i bilen lykkedes det chaufførerne at få holdt flammerne i skak, indtil brandvæsenet ankom.
I huset boede en familie på fem, som alle overlevede, og det meste af huset blev også reddet. Ilden startede formentlig ved, at et tre-årigt barn legede med en lighter.[add:13]